H O T H E R  •  Telefon nr. 33 93 13 97  •  Åbningstid: alle hverdage 9.00 - 16.00Vælg +/- moms

Kamera / Sensor rens

Sensor rens af kamera

Har du fået støv eller pletter på din billedsensor, er det vigtigt, at du får den renset nænsomt og med det rigtige udstyr. Her på siden finder du både rensevæske og blæsebolde specifikt fremstillet til sensor rens. På den måde sparer du meget til i efterbehandling. Tag derfor et kig på de forskellige produkter vi tilbyder inden for kamera rens herunder. 

Hvorfor kommer der skidt på billedsensoren? 

Det kan næsten virke umuligt, at der kan snige sig støv ind på et kameras billedsensor. I virkeligheden er det bare sådan, at det på et tidspunkt sker for de fleste – uanset hvor påpasselig du er med dit kamera. Er du en relativt rutineret fotograf, skifter du formentlig også ofte objektiv. Hver gang objektivet tages af for at blive skiftet, kan støvpartikler sætte sig fast og lave små pletter på dine billeder. Støvpartiklerne kan ikke fjernes med almindelige klude, da disse som oftest kun forværrer situationen. Det er derfor vigtigt, at der bruges specielle produkter og materialer, for at skåne sensoren mest muligt. 

Blæsebold til at fjerne støvpartikler 

For de fleste er det nok med en blæsebold til at fjerne det støv, der har fundet sin vej ind til sensoren. Den kraftige og rene luft, som pustes ud på én gang gør, at du ikke behøver bruge meget mere end et enkelt pust til at fjerne små støvpartikler. På den måde mindsker du chancen for at der kan opstå uønskede fedtede fingre på din sensor. Modellen kan både bruges på digitale- og analoge kamera samt de fleste sensitive overflader. 

Er det farligt at gøre det selv?

Det er helt ufarligt at rense kamera sensorer selv, den frygt som mange har er helt ubegrundet, ofte skabt af firmaer der tilbyder kamera sensor rens selv

Rensevæske- og klud til uheld med berøring

Er du kommet til at røre ved din billedsensor, er der formentlig opstået en lille fedtplet. Fedtpletter kan også komme fra kameraets mekaniske dele, støvregn eller når du puster ind i sensoren. Uanset hvor lille den er, kan den være til stor gene på dine billeder. Selvom en blæsebold er effektiv, kan den desværre ikke fjerne div. pletter. Der skal i stedet enten benyttes specielle materialer, såsom vores Sensor Swap og rensevæske lavet specifikt til at rengøre sensorer og optiske elementer. 

Et komplet kamera rensesæt ved hånden

Der findes ikke et belejligt tidspunkt, hvor pletter eller støv pludselig figurerer på dine billeder. Derfor skal en sensor rens gerne laves så hurtigt som muligt. Her på siden finder du et komplet kamera rensesæt, som indeholder alt, hvad du skal bruge til at rengøre din billedsensor – selv når du er på farten. På den måde er du sikret, altid at kunne tage billeder uanset, om uheld med fedtede fingre eller støv skulle ske. 

1 vare(r)

pr. side

Tabel  Liste 

Sorter faldende

1 vare(r)

pr. side

Tabel  Liste 

Sorter faldende